• Hjallerup Skole
Billedet på sidehoved

Idræts Allé 6, 9320 Hjallerup - Tlf. 99 455900 - [email protected] - EAN:5790001121792

Hjallerup skole og SFO

Nyt fra...

Nyhedsbrev fra uge 38 2018

Nyansatte lærere
Som tidligere orienteret begyndte vi skoleåret med rokader i lærerflokken, hvilket har betydet at vi har måtte ansætte nye lærere. Vi har efterfølgende ansat Sara Margrét Eidsdóttir, som underviser på 4. årgang, Louise Kodrup Mikaelsen Nielsen, der underviser på 1., 4., 5. og 6. årgang samt Josephine Schwartz Engen, der underviser på 0., 4. og 5. årgang. Sara og Louise er allerede i gang med deres nye jobs, mens Josephine tiltræder den 1. november.
 
Tværsuge 38
Denne uge har haft mange alternative aktiviteter. På tværs af klasser har skolens elever arbejdet på forskellig vis med overordnede emner. Indskolingen har haft fokus på vikinger og kartofler, mellemtrinet på gamle dage, befolkningsgrupper, avisproduktion og projekt Læseheste, overbygningen på cykling, prøvetræning samt aktiviteter på linjerne. Fælles for alle afdelinger har været ture ud af huset i større og mindre grad samt besøg ”udefra”, hvor det omgivende samfund – foreninger, kulturliv og frivillige har været med til at give skolens elever oplevelser, der ligger i forlængelse af de faglige aktiviteter.
 
Skolefodbold
Pigerne fra fodboldlinjen vandt deres første kamp til skolefodbold og spiller derfor 2. runde på tirsdag. Kampen spilles i Hjallerup kl. 10:30 mod Sæbygårdskolen. Vi krydser fingre og ønsker dem held og lykke.
 
God weekend
Venlig hilsen
Kontoret
 
 
 

21-09-2018 AG