• Hjallerup Skole
Billedet på sidehoved

Idræts Allé 6, 9320 Hjallerup - Tlf. 99 455900 - [email protected] - EAN:5790001121792

Hjallerup skole og SFO

Nyt fra...

Nyhedsbrev fra uge 37 2018

8. årgang i København
Eleverne på 8. årgang har denne uge været på lejrskole i København sammen med deres lærere. De har haft base på Rødovre Camping i hytter og har været rundt at besøge et udpluk af hovedstadens særværdigheder. Blandt andet Experimentariet, Nationalmuseet, Tivoli, Rundvisning på Christiania, Kanalrundfart og Christiansborg Slot.
Eleverne er tilbage i Nordjylland fredag eftermiddag.
 
Husk at oprette uni-login
Fremadrettet skal man som forælder på en folkeskole i Brønderslev Kommune have UNI-Login for at få adgang til forældreintra og andre tjenester.
Indtil d. 1. november kan man vælge mellem den nuværende bruger og UNI-Login, men husk at blive oprettet i denne periode. Der ligger vejledning til oprettelse af unilogin på opslagstavlen på forældreintra.
 
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hjallerup Skole
Der afholdes generalforsamling i Støtteforeningen den 27/9 kl. 20.15 på lærerværelset på Hjallerup Skole.
Støtteforeningen yder støtte til arrangementer og aktiviteter til skolens elever. Der kan nævnes koncerter, skakudstyr, tilskud til ekskursioner og entréer. Foreningen vil meget gerne have flere interesserede forældre til at melde sig, så kig forbi.
Læs mere på støtteforeningens Facebookside.
 
Tværsuge 38
Næste uge er der alternative skoledage for eleverne. 0.-3. årgang møder 08.00-12.45 og 4.-9. årgang 08.00-13.35.
Der kan for de ældste elever forekomme andre mødetidspunkter, dette informeres der om på klassernes forældreintra, ligesom det præcise program for de enkelte klasser kan findes her.
 
God weekend
Venlig hilsen
Kontoret
 
 
 

13-09-2018 AG