• Hjallerup Skole
Billedet på sidehoved

Idræts Allé 6, 9320 Hjallerup - Tlf. 99 455900 - [email protected] - EAN:5790001121792

Hjallerup skole og SFO

Nyt fra...

1 Nyheder 6 Nyt fra...

Nyhedsbrev fra uge 24 2017

Præmier til 1.B
Som optakt til Bæredygtighedsfestival Brønderslev har eleverne i 1.B i UU timerne arbejdet med bæredygtighed og i den forbindelse lavet tegninger om temaet.
Fredag besøgte formand for borger9700 Jens Tofting klassen for at overrække 1.,2. og 3. præmien blandt eleverne.
Kommunes kunstudvalg har udtrukket vinderne og valget faldt på Marcus, som vandt 1. præmien – et gavekort til Bog & Ide på 500 kr. Marcus’ tegning bliver forside på flyere, aviser og plakater i anledningen af festivalen til september.
2. præmien gik til Tilde, som ligeledes fik et gavekort på 500 kr. og 3. præmien på 200 kr. gik til Natalie.
Alle tegninger udstilles til september i forbindelse med fødevaremarkedet i Hjallerup.
Stort tillykke til klassen og vinderne.
 
Forbedring af trafikale forhold ved Hjallerup Skole
Det er nu vedtaget, at Brønderslev Kommune vil forbedre de trafikale forhold ved Hjallerup Skole efter ønske
fra skolebestyrelsen på Hjallerup Skole. Kornblomstvej forlænges ned til Idræts Allé.
Der vil, forudsat godkendelse fra Nordjyllands Politi, blive udført 40 km/t zone på Kornblomstvej
og Idræts Alle. Endvidere vil der blive udført trafikmåling på den nye vej, når den er etableret.
 
Afgangsprøver for 9. årgang
Fredag den 16. juni er sidste dag med afgangsprøver for skolens 9. klasser. Det er vigtigt, at alle elever afleverer alle taskebøger, der er lånt på Pædagogisk Læringscenter, da de skal bruges efter sommerferien til den kommende 9. årgang. Elever med udestående lån vil blive kontaktet.
Der holdes dimission for elever, forældre og lærere onsdag den 21. juni kl. 19-21, og vi ønsker alle elever tillykke med resultaterne samt held og lykke fremover!
 
Sommerferien nærmer sig
I næste uge er der traditionen tro emneuge på skolen. Eleverne møder mandag til torsdag kl. 08.00-13.05 og fredag kl. 08.00-11.50. For skolens ældste kan der forekomme alternative mødetider af hensyn til aktiviteter. Herom informeres på forældreintra.
1.-5. årgang arbejder hele ugen i forskellige værksteder på tværs af klasser, 6. årgang er på lejrskole på Bornholm og overbygningens elever har linjeuge.
 
God weekend
Venlig hilsen
Kontoret
 
 

16-06-2017 AG